Anmeldelser

ANMELDELSER

Om Gurrelieder med Århus og Aalborg Symfoniorkester:

"Koret dukker først op hen mod slutningen, og endnu engang kunne man glæde sig over, at Aarhus Symfoniorkester har så mange fine kor at råde over.

 

Her var det Aarhus Studiekor under Mathias Skaarup Andersen, Cæciliakoret undr Michael Deltchef og NOTA-koret under Asbjørn Faleide Fristad, der så overvældende sluttede af: ”Vågner, vågner alle blommer, solen kommer!

Alt i øst er farvedrømme hilse os dens morgendrømme”.

 

De danske citater, som er med for at live min tekst op, er fra J.P. Jakobsens originale ”Gurresange”, men vi hørte naturligvis Robert Franz Arnolds fine tekstnære tyske oversættelse.

 

Facit

 

En stor pragtfuldt koncert. Et mesterværk. En mesterlig og sammentømret opførelse i to byer. Stående ovationer, piften og bravoråb"

 

John Christiansen - Læs hele anmeldelsen på jcKlassisk.dk

"Koret, der havde taget opstilling oppe på pladserne bag orkestrene, bestod af sangere fra Aarhus Studiekor, Cæciliakoret og NOTA-koret, og de ”sammenbragte børn” ydede en dedikeret og fortræffelig indsats"

Peter Dürrfeld - Læs hele anmeldensen i Kristeligt Dagblad - (kræver abonnement)

"Den pompøse slutning med korets sang om morgenrøden blandet med en opblomstrende orkesterlyd voksede til et gigantisk lydunivers, som man næsten ikke kan forestille sig større."

 

Rachel Einarsson - Læs hele anmeldensen i Jyllandsposten - (kræver abonnement)

"De medvirkende kor kom nydeligt fra deres satser og bidrog sammen med orkestrene og dirigenten til overvældende og bevægende kroning af værket i den store solhymne.

 

Dirigenten Marc Soustrots ledelse af opførelsen viste både overblik og detaljeomsorg. Der blev lyttet ind i magtfuldheden, så den gav stor mening - og publikum en stor oplevelse."

 

Ole Straarup - Læs hele anmeldelsen i Århus Stiftstidende (kæver abonnement)

"Også det store mandskor i rollen som Valdemars døde mænd sang så hårene rejste sig i sangen " Hanen løfter sit hoved til gal". Sammen med orkestret løftede det store kor med overvældende kraft lyset frem i solopgangen, der dannede afslutningen på dette gigantiske epos"

Tore Mortensen, Nordjyske

2017 © Notakoret - All Rights Reserved

NOTA-koret støttes af:

2017 © Notakoret - All Rights Reserved

NOTA-koret støttes af: